Et LIFE Forløb kan linke til – eller på anden vis indebære brug af – eksterne platforme, hjemmesider eller værktøjer. I få tilfælde lægger vi også op til, at eleverne bruger en app, som LIFE har udviklet til undervisningsformålet.
LIFEs begrundelse for brug af sådanne værktøjer er,
- Enten at værktøjet er kildemateriale og bidrager med fakta, kontekst eller aktualitet
- Eller at værktøjet har et væsentligt pædagogisk, didaktisk formål
LIFE har ikke indgået databehandleraftale eller lignende med leverandøren/udbyderen af det pågældende værktøj, idet formålet med brugen ikke er behandling af personoplysninger, men i stedet brug af det faglige indhold i værktøjet.
Leverandøren/udbyderen af det pågældende værktøj er således ikke underdatabehandler til LIFE.
LIFE har dog på det dataetiske plan påset, at udbyderen af den eksterne platform har en opdateret, dækkende privatlivspolitik.